Admin & akyhne er en og samme person. Jeg bruger i øjeblikket disse to konti, for at kunne have forskellige rettigheder.
For et stykke tid siden, blev jeg officiel dansk SMF translator. Min aktuelle status kan ses her:
http://www.simplemachines.org/community/index.php?topic=174369.0Hvis der står akyhne ud for danish når du læser dette, er jeg stadig officiel oversætter (det kunne jo være man blev træt af det engang)

Lidt om mig: Jeg er d.d. 39 år, gift og har to drenge på 11 og 13. Jeg har arbejdet med computere siden tidlig/midten af halvfemserne.
I 2001 meldte jeg mig ind i eksperten.dk, i forbindelse med nogle edb spørgsmål. Fra 2006 begyndte jeg at være meget aktiv som hjælper på eksperten. Jeg spændte meget vidt, og hjalp ofte også med spørgsmål jeg ikke havde så meget forstand på - længe leve google. Mine stærke områder er: lidt forskellig med programmering, herunder kendskab til PHP, MySql, VBA, HTML. Excel og MS VBA, som jeg har arbejdet en del med. Hardware - jeg har samlet en række af computere for andre. MS Office programmer - blot af erfaring, og meget andet. Januar 2008 lukkede jeg min konto på eksperten, i protest mod nogle ting jeg ikke vil fremhæve her. Jeg omdøbte min "akyhne"-konto til "gider_ikke_mere", og fik den lukket. Siden da har jeg oprettet en ny konto, igen med mit sædvanlige navn "akyhne". Ved lukningen var jeg nr. 121 på toplisten over brugere.
Februar 2008 skulle jeg bruge et PHP forum, og faldt over phpBB og SMF. Da jeg bedst kunne lide SMF, faldt valget på dette. Jeg var dog noget rystet over den danske oversættelse, og begyndte at oversætte en hel del. Jeg blev klar over at det var omfattende, og fandt ud af jeg lige så godt kunne melde mig som officiel oversætter. Så ville jeg sikkert få hjælp til oversættelsen, og andre kunne få glæde af mit arbejde.